GTranslate


Invitation til limseminar 2017

Nyt fra limens verden og hvordan vi forebygger skader ved arbejde med epoxy og isocyanater

På dette seminar om industriel limning stiller vi skarpt på sidste nyt fra limens verden, og hvordan vi undgår sundhedsfarer ved arbejde med de skadelige stoffer.

Seminaret finder sted torsdag den 9. november 2017 på hotel Scandic Odense fra kl. 09.00 – 16.00.

Hotmeltudstyr – dispensere til vanskelige materialer – UV-hærdende lim - arbejdsmiljø

                          preo          arbejdsmilj          asi0216 DELO img3        viscotec prod
     

I første del af seminaret introducerer førende producenter fra Europa dig til de nyeste teknikker inden for industriel limning i form af:

  • Hotmeltdoseringsudstyr til industrielle applikationer. Ermanno Jr Preo, PREO S.r.l. – Glue Application Systems Design and Development redegør for Preo’s produktplatte og produkternes forskellige anvendelsesmuligheder inden for industrien.

  • UV-hærdende limprodukter og deres anvendelsesmuligheder. Helge Jürgensen, DELO Industrie Klebstoffe taler om UV-hærdende limprodukters anvendelsesmuligheder i forhold til LED teknologi, lampeteknologi etc.

  • Endless Piston Principle-dispensere, som kan løse selv den vanskeligste dispenseringsopgave. Daniel Pössnicker, ViscoTec Pumpen- u. Dosiertechnik Gmb går i dybden med fordele og ulemper ved forskelligt dispenseringsudstyr.

 

Kendskab til markedets nye limprodukter og deres anvendelsesmuligheder er af afgørende betydning for den enkelte producent, fordi udviklingen går så stærkt”,
siger Henning Pedersen, der er ejer af Scanmaster – et systemhus for limning.

 

I anden del af seminaret går vi til bunds i arbejdsmiljøproblemerne omkring epoxy og isocyanater. Scanmaster henter derfor repræsentanter fra Arbejdsmiljørådet samt ledende forskere inden for området ind for at rådgive og undervise dig i, hvordan du arbejder forsvarligt med epoxy og isocyanater. I den sammenhæng vil der være særlig vægt på, hvordan du håndterer stofferne i praksis, så du sikrer dine medarbejdere og dig selv mod sygdom.

Oplægsholdernes hovedtemaer omkring arbejdsmiljøproblemerne med epoxy og isocyanater er som følger:

  • Epoxy og isocyanater er allergifremkaldende, men hvornår er det, vi skal passe særligt på – og hvordan? Asger Holbæk Jensen, Kemiingeniør CRECEA guider os igennem reglerne og risikoen ved epoxy og isocyanater med særlig fokus på, hvordan man i praksis sikrer sig mod skader.

  • Arbejdsmiljørådets 2 repræsentanter præsenterer dig for 20 anbefalinger, som er resultatet af deres arbejde med epoxy og isocyanater. I den forbindelse redegør de for forløbet og den igangsatte implementering af anbefalingerne.

  • Hvordan får vi styr på arbejdsmiljøet – hvad kan vi lære af de aktuelle arbejdsmiljøsager om epoxy og polyuretan? Hans Jørgen Limborg, Ph.d. Forskningschef, Team Arbejdsliv, Adjungeret Professor på Roskilde Universitet retter fokus på industriens mangeårige problemer med sundhedsfarerne og forebyggelsen af sundhedsskaderne ved arbejde med epoxy og polyuretanprodukter. Han redegør for, at det for mange virksomheder fortsat er en udfordring at forebygge problemer med deres arbejdsmiljøorganisation og arbejdsmiljøindsats.

I forlængelse af præsentationerne står panelet af oplægsholdere klar til at besvare dine spørgsmål og uddybe, forklare og debattere emnet på et dybere plan. Vi ser derfor frem til en livlig debat omkring dette ekstremt vigtige arbejdsmiljøemne, der angår både vores kolleger og os selv.

Tilmeld dig allerede nu og få en spændende dag med masser af brugbar viden og networking med spændende kolleger – der bliver rift om pladserne!

Sidste år gik det stærkt med at besætte pladserne, og vi måtte desværre skuffe enkelte. Vi opfordrer derfor til, at du tilmelder dig hurtigst muligt til Linda Vest på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it., da mange af sidste års deltagere allerede har tilkendegivet, at de kommer.

Pris: kr. 1.500 inkl. forplejning.

Bemærk:

Det er ikke et krav, at du har deltaget i et tidligere limseminar.

Vi gør opmærksom på, at ca. halvdelen af limseminaret foregår på engelsk.

Vi glæder os til at se dig, om ikke før, så på limseminaret.

(Vi tager forbehold for programændringer og opdaterer løbende siden).

 

Fra sidste års seminar Bliv endnu klogere på industriel lim og limning 

Deltagerne roste og udtrykte bl.a.:

Super godt seminar. Ny indenfor limprocesser så meget spændende”
"God struktur og disciplin, virkelig rart”
”Fantastisk spændende”
”Rigtig godt seminar. Super interessant”
”Fino”

 

Indlæg fra sidste års limseminar:


Strukturelle lime – sammenhæng mellem egenskaber og struktur
Basic Theories of AdhesionPlasma and Corona Surface Treatment 1
Plasma and Corona Surface Treatment 2
Fremtidens lim til industriel produktion