Potting af elektronik er en proces, hvor elektroniske komponenter og kredsløb bliver indkapslet i et beskyttende materiale, såsom epoxyharpiks eller silikone, for at sikre mod skader forårsaget af miljømæssige påvirkninger som støv, fugt, vibrationer eller termisk stress. Denne proces hjælper med at forlænge levetiden, øge pålideligheden og beskytte elektronikken mod mekaniske belastninger og kemiske påvirkninger. Potting kan også bidrage til at forhindre korrosion og reducere risikoen for elektriske fejl eller kortslutninger.

Indkapsling af elektronik refererer til processen med at beskytte elektroniske komponenter, kredsløb eller apparater mod skadelige faktorer som fugt, støv, stød, vibrationer og elektromagnetisk interferens (EMI).

Indkapslingen er normalt udført ved at placere elektronikken i et beskyttende kabinet eller beholder, som kan være lavet af forskellige materialer som plastik, metal eller glas. Kabinettet kan være tæt eller delvis åbent afhængigt af behovene for ventilation eller tilslutning af forskellige komponenter.

Formålet med indkapsling er at forhindre skader på elektronikken og sikre dens pålidelige funktion under forskellige miljømæssige forhold. Indkapsling kan også hjælpe med at forhindre uautoriseret adgang til elektroniske komponenter og beskytte dem mod manipulation eller tyveri.

Indkapsling af elektronik er en vigtig praksis inden for mange industrier, herunder medicinsk udstyr, bilindustrien, luftfart, telekommunikation og industrielle kontrolsystemer. Denne praksis bidrager til at sikre sikkerheden og effektiviteten af elektronikken og forlænger dens levetid.

Bonding af elektronik refererer til processen med at skabe elektrisk forbindelse mellem forskellige komponenter i et elektronisk kredsløb. Dette gøres normalt ved hjælp af ledende metaller som sølv, kobber eller guld.

Der er to primære metoder til bonding af elektronik: trådbonding og flip chip bonding.

Trådbonding indebærer brug af tynde metalledninger (typisk af guld eller aluminium) til at forbinde forskellige komponenter. Disse tråde loddes eller svejses til komponenterne og danner en elektrisk forbindelse mellem dem.

Flip chip bonding er en proces, hvor små ledende forbindelser (såkaldte bump eller balls) placeres på komponenterne, og derefter presses de mod en overflade eller en substrat. Dette skaber en direkte forbindelse mellem komponenten og substratet uden brug af tråde.

I begge tilfælde er formålet med bonding at sikre en pålidelig elektrisk forbindelse mellem komponenterne og muliggøre strøm- og signaloverførsel i det elektroniske kredsløb.

Underfill er en type kemisk forbindelse, der anvendes i elektroniske enheder og kredsløb for at forhindre mekanisk spænding og beskytte mod skader forårsaget af termisk ekspansion og kontraktion. Det bruges typisk i mikrochips og elektroniske komponenter, der er fastgjort til printplader.

Underfill-materialet er en viskøs harpiks, der indeholder små partikler, hvilket gør det muligt at fylde de tomme rum mellem chippen og printpladen, som normalt er ned til mikroniveau. Når underfill-materialet hærder, hjælper det med at forstærke forbindelsen mellem chippen og printpladen og øge mekanisk stabilitet og styrke.

Underfill har flere fordele, herunder forbedret pålidelighed og holdbarhed af elektroniske enheder, reduktion af termisk stress, øget termisk ydeevne og forbedret modstandsdygtighed mod vibrationer og stød. Det spiller en vigtig rolle i den pålidelige drift af moderne elektronik og er almindeligt anvendt i industrier som telekommunikation, transport, medicinsk udstyr og elektronikproduktion.

Mikrodispensering er en proces, hvor små mængder af væske eller væskelignende materialer præcist doseres og påføres på et specifikt område. Det kan involvere brugen af avanceret udstyr såsom preeflows mikrodispensere, der er i stand til nøjagtigt at styre mængden og placeringen af den påførte væske. Mikrodispensering bruges ofte i industrien til applikationer inden for mikroelektronik, biovidenskab, farmaceutisk produktion og mikromekanik for at skabe præcise og ensartede resultater. Det kan også anvendes i laboratorieindstillinger til forskning og udvikling af nye materialer og produkter.

am og fill er betegnelser inden for elektronik og elektronisk konstruktion. Dam refererer til en teknik, hvor et område på en elektronisk plade, normalt af metal, dækkes fuldstændigt af et andet materiale, normalt plastik eller epoxy. Dette bruges til at beskytte en elektronisk komponent eller forbindelse mod eksterne påvirkninger, såsom støv eller fugt, samt for at forhindre kortslutninger eller lækagestrømme.

Fill henviser derimod til en teknik, hvor et åbent eller tomt område på en elektronisk plade bliver fyldt med et materiale som hærdet pasta eller epoxy. Dette bruges normalt til at skabe en isolerende eller beskyttende barriere mellem to forskellige ledninger, spor eller komponenter, samt til at forhindre kortslutninger eller lækagestrømme.

Begge teknikker anvendes i elektronisk produktion for at sikre pålidelig drift og beskyttelse af elektroniske komponenter og forbindelser.

Glob top eller “globtop” er en produktionsproces inden for elektronikindustrien, hvor en lille mængde af et beskyttende stof, normalt en epoxyharpiks, påføres som en topcoat over en elektronisk komponent, såsom en chip eller ledning. Topcoaten bruges til at beskytte komponenten mod fugt, vibrationer, støv og andre miljømæssige påvirkninger. Glob top-processen skaber en lille rund hævelse eller “glob” over komponentens overflade, hvilket giver det dets navn. Dette glob top-lag hjælper med at forhindre komponenterne i at blive beskadiget og øger deres holdbarhed.

Conformal coating er en beskyttende belægning, der påføres elektroniske komponenter og kredsløb for at beskytte dem mod fugt, støv, kemiske påvirkninger og andre miljømæssige påvirkninger. Det er en tynd film af polymer eller silicone, der påføres jævnt på komponenterne for at skabe en beskyttende barriere.

Formålet med conformal coating er at forhindre kortslutning, korrosion, elektrostatiske udladninger og andre skader, der kan opstå på grund af ekstern påvirkning. Belægningen tillader stadig, at den elektriske og elektroniske funktion bevares.

Conformal coating anvendes typisk inden for elektronikindustrien, hvor elektroniske komponenter bruges i krævende miljøer som f.eks. bilindustrien, luftfart, medicinsk udstyr, militærteknologi osv.

3D-print, også kendt som additiv fremstilling, er en proces, hvor man opbygger en fysisk genstand ved at tilføje materiale i lag. Denne teknologi gør det muligt at fremstille komplekse geometriske former eller modeller baseret på en digitalt oprettet 3D-model. Ved hjælp af en 3D-printer kan man oprette genstande i forskellige materialer som plastik, metal, keramik osv. 3D-print har anvendelser inden for forskellige industrier, herunder produktudvikling, medicinsk og tandlægebranchen, arkitektur, mode og mange flere.

Dispensering af væske henviser til handlingen med at frigive eller udlevere en bestemt mængde væske fra en beholder eller et reservoir. Det kan omfatte processen med at måle og frigive en præcis mængde væske ved hjælp af forskellige teknikker og værktøjer. Dispensering af væsker anvendes i forskellige industrier og applikationer, herunder laboratoriearbejde, medicinal, fødevare- og drikkevareproduktion, kemisk produktion osv. Det kan udføres manuelt ved hjælp af pipetter, sprøjter eller andet laboratorieudstyr, eller automatiseret gennem avancerede maskiner og systemer. Formålet med dispensering af væske kan omfatte dosering, blanding, præcisionsarbejde eller opfyldning af beholdere.

Viskositet er et mål for en væskes modstand mod strømning. Det refererer til hvor tyk eller tynd en væske er, og det bestemmes af molekylernes indbyrdes bevægelse og sammenhængskraft. En væske med høj viskositet vil være tyk og flyder langsomt, mens en væske med lav viskositet vil være tynd og flyder hurtigt. Et eksempel på en væske med høj viskositet er honning, mens vand har en lav viskositet. Viskositet kan måles ved hjælp af forskellige enheder, såsom centipoise (cP) eller pascal-sekund (Pa·s).

Flow rate eller strømningshastighed er en måling af mængden af ​​væske eller gas, der passerer gennem et bestemt område i en given tid. Det kan udtrykkes som volumen per tidsenhed (f.eks. liter pr. sekund) eller masse per tidsenhed (f.eks. kg pr. time). Flowhastigheden kan påvirkes af faktorer som tryk og omgivende temperatur og kan beregnes ved hjælp af forskellige formler og måleinstrumenter afhængigt af den specifikke applikation. Flowhastigheder bruges ofte i industrien til at overvåge og kontrollere transporten af ​​væsker eller gasser i rørledninger, rør eller ventilationskanaler.

Densitet er et mål for hvor kompakt eller tæt et stof er. Det angiver mængden af masse pr. rumfangs-enhed. Formelt defineres densitet som massen af et objekt eller en substans divideret med dens volumen. Densitet måles typisk i enheder som gram pr. kubikcentimeter (g/cm³) eller kilogram pr. kubikmeter (kg/m³).

Et doseringssystem er en teknologisk løsning, der anvendes til at dosere og kontrollere mængden af ​​en bestemt væske, gas eller fast stof i en proces eller applikation. Doseringssystemet, som fx ViScaMix, er designet til at sikre nøjagtig og præcis dosering af stoffet ved at justere og regulere flowhastigheden eller mængden i overensstemmelse med de ønskede parametre.

Et doseringssystem kan anvendes i forskellige industrier som f.eks. vandbehandling, fødevareproduktion, kemisk produktion, farmaceutisk industri og mange andre. Det kan være manuelt betjent eller automatisk styret af software eller computerbaserede systemer.

Doseringssystemet består typisk af en pumpe eller andet anordning, der leverer og doserer stoffet, en kontrolenhed til styring og overvågning af doseringsprocessen samt sensorer og instrumenter til måling og regulering af mængden af ​​stoffet.

Formålet med et doseringssystem er at sikre præcis dosering af et stof for at opnå ønskede resultater i en given proces eller applikation. Det kan være at tilføre et kemikalie til et vandbehandlingsanlæg for at opnå korrekt desinfektion, tilsætte smagsstoffer eller tilsætningsstoffer til fødevareproduktion eller administrere medicin i en korrekt dosis i en hospitalsindstilling.

En doseringspumpe er en maskine eller enhed, der bruges til at dosere eller levere en præcis mængde af et stof eller en væske. Den bruges ofte i industrielle eller tekniske processer, hvor nøjagtig dosering er afgørende, såsom i kemisk produktion, vandbehandling eller medicinsk industri. Doseringen kan være enten kontinuerlig eller periodisk, afhængigt af behovet. Doserpumper kan være manuelle eller automatiske og kan kontrolleres ved hjælp af forskellige metoder, herunder mekaniske, elektromagnetiske eller trykbaserede systemer.

En UR-robot, også kendt som en Universal Robots-robot, er en type af samarbejdende robot eller cobot, der er designet til at arbejde sammen med mennesker i forskellige industrier. UR-robotter er fleksible, lette at programmere og kan udføre en bred vifte af opgaver som for eksempel montering, pakning, palletering og svejsning. De er kendt for deres avancerede sikkerhedsfunktioner, der gør det muligt for dem at arbejde tæt på mennesker uden at udgøre en risiko for skader.

Epoxy indstøbning er en teknik, hvor man bruger epoxyharpiks til at skabe en stærk og holdbar indsætning eller overflade. Epoxyharpiks er en type polymer, der hærder og bliver hårdt, når den blandes med en hærder. Ved indstøbning blandes epoxyharpiksen og hærderen sammen og hældes derefter i en form eller overflade for at skabe en solid og stærk forbindelse.

Epoxy indstøbning anvendes ofte til at beskytte og forstærke materialer eller overflader, da det skaber en vandtæt og kemisk resistent barriere. Det bruges for eksempel til at indstøbe elektroniske komponenter, gulve, borde og kunstværker. Epoxyharpiksen kan også tilsættes farvepigmenter eller glimmer for at skabe en dekorativ effekt.

Det er vigtigt at følge korrekt blanding og hærdningstid for at opnå det bedste resultat ved epoxy indstøbning. Efter hærdning bliver epoxyen meget holdbar, stærk og modstandsdygtig over for kemikalier, varme og slid.

Polyurethan indstøbning er en proces, hvor et materiale fremstilles ved at hærde eller hærde et polyurethanmateriale, normalt i form af en flydende eller formbar forbindelse, for at skabe en fast og varig solid. Processen involverer normalt at blande to eller flere komponenter sammen, som derefter hældes eller sprøjtes ind i en form eller et hulrum, hvor materialet hærder og danner den ønskede form eller slutprodukt.

Polyurethan er en polymer, der har mange anvendelser på grund af sine fremragende fysiske egenskaber, herunder styrke, fleksibilitet og kemisk modstand. Indstøbningsprocessen bruger disse egenskaber til at skabe stærke og holdbare dele eller komponenter, der kræver nøjagtighed, præcision og høj ydeevne.

Polyurethan indstøbning anvendes i forskellige industrier, herunder bilindustrien, elektronikindustrien og maskinindustrien. Det bruges til at fremstille en bred vifte af produkter, såsom tætninger, isolering, dæmpermateriale, værktøjer, prototyper og mange andre applikationer, hvor nøjagtig form og styrke er nødvendige.

Et fyldesystem er en betegnelse for et system eller en procedure, der bruges til at fylde eller påfyldning af et materiale i en beholder eller en proces. Det kan være i industrielle sammenhænge, hvor der er behov for at fylde en beholder eller en tank med en korrekt mængde af et stof eller et produkt. Fyldesystemet anvendes ofte i produktionslinjer, hvor der er behov for præcis dosering og påfyldning af forskellige materialer. Fyldesystemet kan være manuelt betjent eller fuldautomatisk, afhængigt af behovet og kompleksiteten af processen.

En doseringsventil er en mekanisk enhed, der bruges til at styre og regulere mængden af ​​et stof eller en væske, der skal doseres eller tilføres til et system. Den anvendes typisk i industriel produktion, laboratorier og medicinske applikationer.

En doseringsventil fungerer ved at åbne og lukke for strømmen af ​​stoffet eller væsken ved hjælp af en spalte, en nåleventil eller en membran. Dette tillader præcis kontrol af doseringen ved at justere åbningen eller lukningen af ventilen. Doseringen kan være i form af en kontinuerlig strøm eller i intervaller, afhængigt af applikationen.

Doseringsventiler anvendes inden for en bred vifte af industrier, herunder kemisk produktion, vandbehandling, medicinalindustri, fødevareproduktion og landbrug, hvor præcis dosering af kemikalier eller væsker er afgørende for processen.

En dispenseringsmaskine er en maskine, der bruges til at automatisere dispenseringen af ​​produkter eller materialer i en industriel eller kommerciel indstilling. Den er designet til at kunne håndtere og distribuere forskellige typer af væsker, pulver eller faste stoffer i præcise mængder og på en ensartet og effektiv måde.

En dispenseringsmaskine kan bruges inden for forskellige industrier som f.eks. fødevareproduktion, farmaceutisk produktion, elektronikproduktion og automobilindustrien. Den kan være programmérbar og justerbar, så den kan dispensere det ønskede volumen eller mængde af produktet præcist og ensartet.

Dispenseringsmaskiner kan have forskellige funktioner og anvendelsesområder afhængigt af det specifikke behov og brugsformål. Nogle almindelige typer inkluderer væske-dispenseringsmaskiner, pulverdispenseringsmaskiner, pilledispenseringsmaskiner og tape-dispenseringsmaskiner.

Formålet med en dispenseringsmaskine er at effektivisere og automatisere processen med at dispensere materialer, hvilket kan spare tid, minimere fejl og øge produktiviteten.

2-komponent dispensering er en proces, hvor to separate komponenter bliver blandet og dispenseres samtidig. Det kan være i forbindelse med forskellige typer materialer, såsom lim, maling, hærdere eller kemiske forbindelser, der kræver at blive blandet før brug. Denne dispenseringsteknik muliggør nøjagtig dosering og blanding af de to komponenter, hvilket ofte er nødvendigt for at opnå den ønskede kvalitet eller effekt i det færdige produkt. Det bruges inden for industrisektorer som bilproduktion, elektronikproduktion og konstruktion.

1-komponent dispensering refererer til en proces, hvor en enkelt komponent bliver udleveret eller påført. Dette kan f.eks. være en flaske med en enkelt væske eller en patron med en enkelt klæbemasse. Det modsatte ville være 2-komponent dispensering, hvor to forskellige komponenter blandes sammen i det øjeblik de påføres.

Epoxy indstøbning er en populær metode til at skabe solide og holdbare produkter. Det bruges bredt inden for industrien og i hobbyprojekter til at beskytte og forstærke forskellige materialer. I denne artikel vil vi dykke ned i, hvordan man bruger epoxy indstøbning, samt diskutere forskellige typer 2-komponent lim og deres anvendelser.

Epoxy indstøbning involverer brugen af en blanding af to forskellige kemikalier kaldet epoxyharpiks og hærder. Når disse to komponenter blandes sammen, skaber de en kraftig kemisk reaktion, der får blandingen til at hærde og danne en stærk og holdbar plastik.

For at gennemføre en epoxy indstøbning skal du først vælge den rigtige type epoxy til dit projekt. Der findes forskellige former for 2-komponent epoxy, hvor hver type har sine egne egenskaber og anvendelser. Nogle typer er bedst egnet til små hobbyprojekter, mens andre er mere velegnede til industrielle applikationer.

En af de mest populære typer 2-komponent epoxy lim er også kendt som en 2-komponent silikone. Denne type lim har fremragende fleksibilitet og er velegnet til at lime materialer sammen, der muligvis bevæger sig eller udvides og kontraheres over tid. Det er også meget vandafvisende, hvilket gør det ideelt til udendørs applikationer.

En anden type 2-komponent lim, der ofte bruges til epoxy indstøbning, er 2-komponent polyurethan. Dette materiale er kendt for sin fremragende slag- og kemikalieresistens samt dets evne til at tilpasse sig forskellige temperaturændringer. Det er derfor et godt valg til produktion af produkter, der vil blive udsat for ekstreme forhold.

Når du har valgt den rigtige type 2-komponent epoxy lim til dit projekt, er det vigtigt at blande det ordentligt. Dette kan gøres ved hjælp af en blandemaskine, der sikrer en grundig og ensartet blanding af harpiks og hærder. En korrekt blanding er afgørende for at opnå det ønskede resultat og sikre, at limen hærder korrekt.

Epoxy indstøbning er en alsidig og nyttig teknik, der kan bruges til en bred vifte af applikationer. Det kan bruges til at lave smykker, forme, møbler eller endda produkter inden for bil- og flyindustrien. Ved at vælge den rigtige type 2-komponent epoxy lim og følge korrekte procedurer for blanding og indstøbning kan du opnå solide og holdbare resultater.

I konklusionen kan det siges, at epoxy indstøbning er en effektiv og pålidelig metode til at skabe robuste produkter. Ved at vælge den rigtige 2-komponent epoxy lim og anvende den korrekt, kan du opnå solide og holdbare resultater til dine projekter.

Scanmaster får dagligt henvendelser fra virksomheder, der er i tvivl om, hvilket materiale de skal bruge til fx indstøbning af elektronik. Vi har 30 års erfaring på dette område, og vi guider gerne.

Blandemaskiner: Vigtige værktøjer til præcis dosering og dispensering af materialer som epoxy, silikone, lim og andre 2-komponent og 1-komponents produkter.

Blandemaskiner spiller en afgørende rolle i en lang række industrier, herunder elektronik, fødevareproduktion og mange andre. Disse avancerede maskiner sikrer præcis dosering og dispensering af materialer som epoxy, silikone, lim og andre lignende produkter.

En af de mest almindelige anvendelser af blandemaskiner er inden for elektronikindustrien. Når det kommer til produktionen af elektroniske komponenter, er det vigtigt at sikre en nøjagtig dosering og dispensering af materialer som epoxy og silikone. Disse materialer bruges til at sikre forbindelser, beskytte elektroniske komponenter og forhindre infiltration af fugt eller andre skadelige elementer. En blandemaskine gør det muligt at opnå en stabil og homogen blanding af disse materialer, hvilket resulterer i pålidelige forbindelser og beskyttelse af elektroniske produkter.

Inden for fødevareindustrien spiller blandemaskiner også en afgørende rolle. Disse maskiner bruges til at dosere og blande ingredienser til fremstilling af fødevarer som kager, brød, snacks og meget mere. Præcision og præcis dosering af ingredienser er afgørende for at opnå en ensartet kvalitet og smag i det endelige produkt. Blandemaskiner sikrer en ensartet og jævn blanding af ingredienser for at opnå de bedste resultater i fødevareproduktionen.

Blandemaskiner er også meget brugt inden for limindustrien. Lim er et centralt element i mange industrier, herunder byggeri, bilproduktion og møbelindustrien. Præcision og dosering er kritiske for at sikre en stærk og pålidelig limning af materialer. Blandemaskiner gør det muligt at blande de nødvendige komponenter i den rigtige dosering for at opnå en effektiv og stærk limning.

En blandemaskine fungerer ved at blande de nødvendige materialer i en præcis dosering. De kan blande en bred vifte af materialer som flydende eller halvflydende stoffer, pastaer eller pulver. Disse maskiner er designet til at være lette at betjene og kan tilpasses til forskellige behov og krav.

Blandemaskiner kan være enten manuelle eller automatiske, afhængigt af behovene. Automatiske blandemaskiner gør det muligt for operatøren at indstille og programmere de nødvendige parametre og processer, mens manuelle blandemaskiner kræver mere manuel styring og overvågning.

Uanset hvilken branche du er i, kan en blandemaskine være en uvurderlig investering for at opnå præcise doseringer og en pålidelig blanding af materialer som epoxy, silikone, lim og mange andre. Disse maskiner kan bidrage til at øge effektiviteten og præcisionen af ​​dine produktionsprocesser, hvilket resulterer i højere kvalitet og pålidelighed af dine endelige produkter.)