Ansøgninger sendes til Mia på: msp@scanmaster.se

Om virksomheden

Scanmaster er Skandinaviens mest udviklings- og serviceorienterede producent og leverandør af unikke doseringsløsninger til ethvert industrielt behov.  Vi udvikler, producerer og leverer doseringsløsninger til alt fra jagerfly til vindmøller, og fra plastre til smartphones. 

Vi har kunder i hele Skandinavien, Finland og de Baltiske lande.

Scanmaster er beliggende i Svogerslev, nær Roskilde, og består af en række dedikerede medarbejdere. Du kan nu blive en del af teamet. Se gerne vores præsentationsvideo, hvor du kan lære os og virksomheden bedre at kende.

Om stillingen

  • Barselsvikariat med mulighed for fastansættelse.
  • Timer: 15 – 20 efter aftale og kvalifikationer
  • Tidsrum: Man – fredag mellem 8.00 og 12.00
  • Periode: 1. september 2021 og ca. et år frem. Mulighed for forlængelse/fastansættelse
  • Løn: Efter aftale og kvalifikationer.

Arbejdsopgaver:

Stillingen består af forskellige opgaver, der alle hører under kategorien ”salgssupport”, det gælder bl.a.:

Indkøb af varer hos vores leverandører rundt omkring i EU, kommunikation med vores kunder, indhentning af tilbud, udarbejdelse af tilbud, ordremodtagelse, ordreoprettelse, fakturering, varemodtagelse, pakning og afsendelse af varer.

Derudover kan stillingen også bestå af online marketing i form af bl.a. vedligeholdelse af Google AdWords.

Om dig

Vi forestiller os, at du har et godt humør, og du er klar på at lære nyt.

At du er god på en computer. Du er proaktiv, systematisk og har et godt overblik. Du kan lide at have mange bolde i luften.

Du skal kunne begå dig på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt.

Erfaring med RackBeat, e-conomic, Google AdWords og online marketing er et plus men ikke en nødvendighed.

Vi glæder os til at høre fra dig! 😊